Mit udstyr.

Med på tur har jeg altid min Garmin eTrex Touch 35, en lille håndholdt navigator som jeg har købt ekstra kort Garmin TOPO Danmark PRO V4 til.
Et fantastisk lille apparat som viser veje ned til mindste detalje endda meget små skovveje, en anden god ting er at man kan gemme de ture man er på i apparatet.
En anden god ting ved eTrex Touch 35 er at, når jeg køre den sammen med min mobil tlf. bliver der sendt en mail med et link til familien, som så kan følge mig online på mine vandreture, en ting familien var rigtig glad for den første tid efter min hjerteoperation for 2 år siden, skulle du have lyst til at følge mine ture, så send mig en mail.

På fødderne har jeg altid ECCO støvler, jeg har et par til sommerbrug og et par til om vinteren.
Til sommerbrug har jeg en lettere støvle i goretex og med god udluftning, vinterstøvlen er en rigtig læderstøvle, kan også bruges sommer men foretrækker den lettere støvle.
Grunden til valget faldt på ECCO støvler er at, det er de støvler der sidder bedst på min fod, vælg aldrig vandrefodtøj efter navn, men efter hvordan det passer på din fod.

Tøj kan der gøres et stor nummer ud af, men igen vælg det som passer bedst.
Jeg bruger selv Fjällräven og Pinewood både skjorte og bukser, og kun fordi det er det som passer mig bedst.
Vandresokker synes jeg til gengæld er vigtig, jeg har altid brugt, først en tynd sok og over den en kraftigere sok, det er som man gjorde i min soldatertid og det har altid virket godt.
Jeg er dog skiftet til nu kun at have en sok på, Endurance kompressionssokker, jeg synes faktisk de er rigtig gode, ingen vabler.

Min rygsæk, er en Fjällräven Abisko igen valgt fordi det er den som sidder bedst på min ryg, og ikke på grund af navnet.

Når jeg vandre har jeg i rygsækken, rigeligt med vand, termokande med kaffe og til at spise energi / protein bar, selvfølgelig også mad til hunden den bruger jo også en masse energi.
Med har jeg også håndklæde, plaster og et lille apparat som der er blevet grinet meget af, men godt at have med for det kan simpelthen måle om der er strøm på elektrisk hegn.
Sidst men ikke mindst en powerbank, det skal man have i et moderne samfund.