Lodsstien ved Kyst- og Fjordcentret i Voer.

I Voer meget tæt på Randers fjord, ligger Kyst- og Fjordcentret som for sig selv er et besøg værd, men i dag gik turen ad Lodsstiens sydlige del mod Udbyhøj. Det er en fantastisk flot tur, man kan vælge at gå på diget så man hele tiden har udsigt til fjorden, eller følg grusvejen hvis man er dårligt gående. Klik her for mere info om Kyst og Fjordcentret. Klik her for mere info om Lodsstien.

Nordsøstien. Bønnerup – Gjerrild.

Der er ikke noget som en tur langs stranden i godt vejr, så i dag gik turen ad Nordsøstien mellem Bønnerup strand og Gjerrild. Det er en rigtig flot tur, og med mange store sten i vandkanten, på tilbageturen gik vi ind i Emmedsbo Plantage hvor der også ligger en ret stor sten, så en rigtig god dag i det gode efterårsvejr. Klik her for at læse mere om Nordsøstien.

Hvass sø og Jyske have.

En dag med 2 vandreture, begge ture i og omkring Rold skov. Først turen ind til Hvass sø, herfra videre til Røverstuen og Hestegraven, tilbage til bilen for at køre til Jyske have, som kun ligger10 min. kørsel fra hvor turen til Hvass sø starter. Klik her for mere info om Hvass sø. Klik her for at se en folder om Jyske have.

Skøds-Hoved.

Over stok og sten det går, i hvert fald når det drejer sig om turen omkring Skøds-hoved. For at få en lidt længere tur, startede vi turen fra Skødshoved havn, fra havnen og til Skøds-hoved fin sandstrand, men turen omkring Skøds-hoved, er strand med mange sten og ikke for dårligt gående. Klik her for at læse mere om Skøds-Hoved

Himmelbjerget.

Som mange andre har jeg været i og omkring Himmelbjerget før, denne gang gik første del af turen dog ad ikke afmærkede stier og skovveje, og sidste del gik ad rød rute.

Parkering ved P2 hvor der betales for at parkere, men pengene går til et godt formål, nemlig vedligeholdelse af tårnet på Himmelbjerget. Klik her for at se folder med kort, om Himmelbjerget.