Velling Skov.

Det er ikke første gang, at bilen bliver parkeret på Den Grønne Plads i Velling skovene, sidst vi var her var det på modsatte side af vejen vi gik, den gang i Snabegård skov. I dag gik turen rundt i Velling skov, er man til bakker og flotte udsigter kan et besøg anbefales, især på Velling Gavl og Velling Kalv er udsigten storslået.

Vil man efter turen, drikke sig en kop kaffe eller the, så besøg Vrads Købmandshandel, her kan købes kaffe eller the til bestem-selv-pris.

Klik her for at se folder. Klik her for at se film fra turen

Den gamle jernbane Odder – Horsens.

Jeg har altid ment, at det er en speciel oplevelse at gå ad gamle og nedlagte jernbaner.

Så i dag gik turen ad en del af den gamle jernbane, mellem Odder og Horsens. Det blev en fantastisk tur, med det ene flotte sceneri efter det andet og som jeg varmt kan anbefale.

Som altid når jeg tager på tur, prøver jeg at finde lidt historie om området, en af de lidt mere bizarre er historien om fruens strømper.

Historien er, at 3 degne en gang om året skiftede strømper på en rig og afdød kvinde, dette skete i perioden 1749 og helt op til 1960. Sagnfiguren Svend Felding er også en der høre til området, han har sin egen bænk og man kan se det der er tilbage af hvad der skulle være hans hus, men den rigtige historie om huset er, at det var et hus for spedalske.

Klik her for at se folder om den gamle jernbane. Klik her for at læse mere om fruens strømper. Klik her for at læse mere om Svend Felding. Klik her for at se film fra turen.

Hemstok skov, Ravnsø og Veng sø.

Endnu en prik på landkortet er sat, og endnu engang har vi indåndet den friske luft i skoven i den fantastiske danske natur.

I dag gik turen nemlig til Hemstok Skov, i skoven findes der 7 gravhøje fra bronzealderen og ud over den smukke natur, også Ravnsø. På turen tilbage fik vi også et kig på Veng sø, men der er helt sikkert mange muligheder for ture i området, vores tur i dag blev på små 11 km.

Klik her for at se kort fra hele turen. Klik her for at se film fra turen.

Boller Skov.

Endelig på tur igen, og denne gang gik turen til Boller skov ved Horsens fjord.

Det var en fantastisk tur, for med et hvidt tæppe af Anemoner og med små grønne blade på træerne, kan man da ikke andet end at blive glad for den danske natur.

På turen fik vi lige et kik på haven tilhørende Boller Slot, og jeg blev noget overrasket over at finde Rold Skov i området, dog i en mindre udgave end den mod nord, men en ting er sikkert, Rold Skov findes også i Horsens.

Klik her for at se folder om Boller Skov. Klik her for at se en video fra turen.

Vosnæs Pynt.

Man siger Danmark er et lille land, men alligevel kan jeg blive ved med, at finde nye steder jeg aldrig har besøgt før. Et af stederne var vi i dag, det blev en tur langs stranden og igennem Pynt Skoven til Vosnæs Pynt, jeg vil tro det er et af de steder, hvor årstiden er ligegyldig, stedet er skønt på alle årstider.

Hem Skov.

Kun 30 min. Kørsel fra hvor vi bor, og tæt på Mariager ligger Hem skov. Og hold da op for en skov, ikke nok med man kan få nogle kilometer i benene, man kan også få pulsen op i et kuperet terræn. Det er ikke kun godt for kondien, det er bestemt også godt for sjælen, for det at stå stille, dufte og se den smukke skov, det giver ro i sindet.Ejeren af skoven har lavet en hjemmeside, hvor i kan læse om skoven og her findes også et kort med de forskellige stier i skoven. Klik her for at komme til Hem skovs hjemmeside.

Hampen Sø og Palsgård Skov.

Der er mange fine steder i Danmark, og vil du have naturoplevelser, så er det bare om at komme afsted, for de er derude i det danske land. I dag, gik turen til Hampen Sø og Palsgård Skov, en perle med flere vandreruter på afmærkede stier og flere steder bænke, hvor der er et fantastisk udsyn til søen. På turen rundt om søen, mødte jeg en mand som svømmede i søen, jeg spurgte om vandet var koldt, ikke koldt men køligt svarede han, jeg valgte at blive på land. Klik her for at se en folder om stedet.